Din kurv

Tøm kurven
0%
Levering:0,00 kr.
Totalpris:0,00 kr.
Opdateret:16-10-2026
Eksperten:Kim Petersen
Læsetid:4 minutter

5 spørgsmål og svar om bokseudstyr

Hvilke boksehandsker skal du vælge, hvordan skal de sidde, og hvad kan bruges hvor? Når du skal vælge bokseudstyr, opstår der ofte de samme spørgsmål. I denne guide har vi samlet 5 af de mest stillede spørgsmål om bokseudstyr – med klare svar, der gør det nemt at vælge rigtigt, passe dit udstyr korrekt og undgå klassiske begynderfejl.

Guiden bygger på de spørgsmål, vi dagligt får i Bokseshoppens kundeservice, og giver dig konkrete anbefalinger, uanset om du træner fitnessboksning, sandsæk eller kampsport – og hvad enten du mangler handsker, puder eller andet bokseudstyr.

Boksepuder til træning Everlast boksehandsker til kvinder

1Hvilke boksehandsker skal jeg vælge som begynder?

Valget af boksehandsker afhænger primært af, hvordan du træner, og hvad du træner på.

10–12 oz

Til fitness boksning, tekniktræning og let sandsækstræning.

14–16 oz

Til sparring og hårdere træning – den ekstra polstring beskytter både dig og din træningspartner.

Tommelfingerregel: 12 oz er et godt allround-valg for de fleste begyndere, der primært træner alene eller på sandsæk. Træner du både sandsæk og sparring, kan det være en fordel at have to sæt handsker. Læs mere i vores guide til valg af boksehandsker.

2Hvordan skal mine handsker passe?

Boksehandsker skal sidde tæt og stabilt uden at føles ubehagelige. Der skal altid være plads til håndbind, som beskytter hænderne og forlænger handskernes levetid.

Dine handsker må ikke:

  • Begrænse blodcirkulationen
  • Sidde løst eller glide rundt
  • Give mærker eller klemme knoerne

Du skal kunne bøje hånden naturligt og knytte næven uden modstand. Føles handsken meget stram uden håndbind, er den typisk for lille. Find den rigtige størrelse i vores størrelsesguide til boksehandsker.

Brun boksehandske Mand med røde boksehandsker

3Hvilke boksepuder kan jeg bruge udenfor?

Som udgangspunkt anbefaler vi ikke at bruge boksepuder permanent udendørs. Det danske klima med regn, fugt og frost slider hurtigt på både overflade, fyld og syninger.

Fugt kan trænge ind i fyldet og give dårlig lugt, mens frost kan gøre materialet stift og mere udsat for revner. Lynlåse og ophæng slides også markant hurtigere udendørs.

Godt at vide: En boksepude kan godt bruges udenfor på en tør dag, men bør altid opbevares indendørs bagefter. Er en boksepude egnet til udendørs brug, fremgår det tydeligt af produktbeskrivelsen.

4Hvordan monterer jeg min boksepude korrekt?

Korrekt montering af din boksepude er vigtig for både sikkerhed og holdbarhed. Monterings metoden afhænger af, hvilken type boksepude ophæng du vælger:

Loft krog

Kræver et solidt loft og korrekt dimensionerede skruer og rawlplugs. Loftet skal kunne bære både puden og belastningen under træning.

Vægmontering

Monteres direkte i væggen og kræver, at beslag og fastgørelse passer til vægtypen, fx beton eller murværk.

Stativ

En fleksibel løsning uden fast montering, som nemt kan flyttes. Velegnet til hjemmebrug, hvor boring ikke er en mulighed.

Tip: Efterspænd alle beslag efter de første træningspas, da gentagne slag kan løsne skruerne over tid. Er du i tvivl om monteringen, så kontakt os – vi hjælper gerne.

Mand sparker på boksepude

5Kan jeg bruge samme udstyr til boksning og kickboksning?

I mange tilfælde kan det samme udstyr bruges til både boksning og kickboksning, men der er forskelle, som kan have betydning for komfort og holdbarhed.

Handsker til kickboksning

Er ofte designet med lidt mere fleksibel polstring, så de fungerer bedre til parader og greb.

Sparkepuder

Er konstrueret til at absorbere både slag og spark og er derfor mere robuste end traditionelle boksepuder.

Træner du begge discipliner, anbefaler vi slidstærkt udstyr i høj kvalitet – og gerne separate handsker til sandsæk og sparring for optimal beskyttelse og længere levetid.

Se alt bokseudstyr →

Har du flere spørgsmål?

Har du brug for hjælp til at vælge boksehandsker, boksepuder eller andet udstyr, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi rådgiver dagligt nybegyndere, motionister og erfarne udøvere og hjælper dig gerne med at finde det udstyr, der passer til dit behov og din træningsform.